Abruzzo og Molise danner tilsammen anklen, Puglia er hælen på støvlen og den garganske halvø er sporen. Når man står på den sydøstlige kyst af Italien og kigger hen imod Balkan, kan man se det smukke bjerglandskab i Abruzzo og Molise, som var forenet indtil 1963, væsentligt forskelligt fra Puglia, den rigeste af de tre.
Abruzzo har ikke så mange indbyggere, der er mange rolige steder, hvor det vilde naturlandskab har stor indflydelse. I middel-bronze alderen var området beboet af Apenniner stammer, der senere blev kontrolleret af romerne, som forenede det under Normanerne i det 12. århundrede. Derefter blev det regeret af et tronfølge fra Napoli.
Abruzzo, som var domineret af Apenninerne, er et tænksomt indadvendt hyrdeland. Svimlende fald indleder vejen op til faldefærdige små landsbyer, som ligger klamrende til bjergsiderne, halvforladte og fattige, hvor livet er primitivt. Myter om hekse er bevaret ligesom underlige frugtbarheds ritualer, som fejrer årstidernes skiften.
Abruzzos bagland domineres af den frodige Appeniner bjergkæde, hvor italiens sidste vildmark ligger. Det højeste punkt er Gran Sasso (2912 m.o.h.). Dele af Abruzzo er dækket af endeløse strækninger af skov. |
Italiens regioner
