Basilicata er en af de fattigste regioner i Italien, det ligger fjernt og har en vild natur. Det er underudviklet og har ikke mange besøgende, og forbliver derfor uspoleret. Lige i nærheden ligger Calabria, hvor man kan blive lamslået af Calabrias vilde landskab.
I dag er disse regioner forskellige, men de deler historie, og de har begge været del af "magna Graecia" sammen med Sicilly og Puglia. Metaponto i Basilicata var et vigtigt center ligesom Crotone og Locri Epizefiri i Calabria. Deres ruiner viser en overbevisende fortid.
Efter grækerne kom romerne efterfulgt af "Byzantinerne". "The Cattolica at Stilo" er et smukt minde om det "Byzantinske" styre. Så kom de østlige kristne basilianske munke hvis religiøse stiftelse skabte en kerne af interessante monumenter. Der er Matera, hvor munkene søgte tilflugt i huler. Det er et mærkeligt men spændende sted, fordi det er i forfald, og alligevel smukt.
Mange af de historiske levn er Normaniske, men sporadisk bevis for Svevi, Angevin, Aragonese og Spansk besættelse eksisterer også.
De flere århundredes herredømme fra Napoli førte til afgrænsningen af Basilicata og Calabria. I dag har Calabria et frygteligt ry pga. "Ndrangheta", den frygtindgydende første slægtning til Mafiaen, hvis aktiviteter er en konstant trussel. Røverier eksisterer selvfølgelig endnu, men slev den følsomme rejsende bør ikke være bange for at tage dertil. På grund af immigration er befolkningen i både Basilicata og Calabria lille, derfor er området rigt på uspoleret natur og historiske centre. Den smukke kystlinje snor sig stolt med hvide sandstrande, imens det indre landskab byder på de vilde Aspromonte og Sila bjerge.
Det afsides landskab har holdt forandring på afstand. Det kan man se på det isolerede Pentedattilo, hvor Byzantinske skikke er bevaret, og omkring San Giorgio Albanese findes et inspist samfund som stammer fra flygtninge fra det 15. århundrede.
|
Italiens regioner
