Kontakt: info@turitalia.dk

Veneto er så varieret at det er et af de mest spændende områder i Italien. Byerne Venedig, Verona, Padova og Vicenza er alle kendt for deres enestående arkitektur, kirker og museer. I det landlige opland findes villaer med pragtfulde fresker med scenarier fra antikkens mytologi. I lagunen omkring Venedig er der travle fiskerihavne og badesteder og Gardasøen med et prægtigt bjerglandskab, historiske slotte og muligheder for at dyrke vandsport, er et skønt sted at holde ferie. Mod nord ligger de majestætiske Dolomitter, Italiens største skiområde som også er tillokkende om sommeren på grund af den alpine skønhed og de utallige smukt beliggende pensionater.
Det store buede landområde, der udgør Veneto-sletten, er fyldt med kontraster og har meget at byde en besøgende. De ældgamle byer er rige på historie og deres prægtige arkitektur er verdensberømt. Kilden til områdets velstand ses tydeligt i industriområderne omkring byerne, men der er aldrig langt til smukke landskaber, hvor man kan vælge mellem de grønne Eugani-højdedrag, stille laguner omkring Venedig og Dolomitternes bølgende forland.

Det område der kaldes Veneto-sletten, ligger som en bue fra Po-flodens delta i sydøst til bjergene, der danner grænse mellem Italien og Slovenien. hele området er gennemkrydset af en række floder, kanaler og vandveje, som alle udmunder i Adriaterhavet.
Flodernes aflejringer, som har skabt Venedig-lagunen, dækker også hele området og har gjort jorden frugtbar. Her etablerede romerne deres grænseposter, og de findes fremdeles i dag som de store provinsbyer Vicenza, Padova og Treviso. Takket være den strategiske placering i centrum af emperiets vejnet, kunne disse byer blomstre under det romerske styre og det fortsatte de med under det milde venezianske styre mere end 1.000 år senere. Rigdomme samlet fra landbrug, handel og krigsbytte er brugt til udsmykning af byerne og til opførelse af renæssancepalæer og offentlige bygninger, hvor mange er tegnet af områdets berømte arkitekt Andreas Palladio ( år 1508-80). Hans villaer kan ses overalt i Veneto, hvor de er symboler på den idylliske, afslappede tilværelse, områdets aristokrater engang nød.
Man støder hyppigt på den moderne velstands symboler - industrialiserede områder med fabrikker, anlæg, m.m. - ikke mindst omkring byen Mestre, men områderne med enestående skønhed er dominerende.
Den kreativitet og flid der udvises af Venetos befolkning, er en grel modsætning til alle floskler om den italienske folkekarakters ufornuft og dovenskab. Området der har en befolkning på omkring 4,5 millioner, er utrolig produktivt. Mange verdenskendte firmaer har produktionsafdelinger her, lige fra Jacuzzi, der fremstiller boblebade, til Benetton, Zanussi, Olivetti og Iveco Ford. Som følge heraf er fattigdom sjælden og området har med succes udviklet sig fra tidligere tiders afhængighed af landbrug til en moderne økonomi baseret på produktion og distribution. Hvis de ikke var hæmmet af resten af Italien, kunne de tre nordlige regioner Piemonte, Lombardia og Veneto sagtens måle sig med de nordeuropæiske landes omsætning. Dette bruges til tider af områdets populistiske politikere - eks. partiet Lega Norte - i deres separatistiske krav om uafhængighed af Rom. Veneto giver resten af den italienske halvø den kolde skulder og ser i Slovenien mod øst et eksempel på en lille stat, der for nylig har opnået uafhængighed, og mod nord Tyskland som et forbillede på politisk føderalisme og dygtig økonomisk styring.
Trods de blodige slag der gennem tiderne er udkæmpet mod den, har befolkningen i det nordlige Veneto et nært forhold til sine germanske naboer. I dag dominerer tysk sprog og mad, samt skilte på tysk, byerne omkring Gardasøen og i Dolomitterne. De kønne tyrolerhuse og kirkerne med de løgformede kupler man ser her, er en stærk kontrast til lagunens isolerede fiskersamfund, hvor man tydeligt ser den maritime arv fra Venedig. Mellem disse yderpunkter ligger de charmerende byer på Veneto-sletten, som med deres rige kultur er mere typisk italienske.
Veneto-slettens landskab er fladt, men langt fra kedeligt. Indbyggerne i de små bysamfund, der stadig ligger spredt ud i området, konkurrerede om at bygge det højeste kirketårn og disse imponerende vartegn lokker fremdeles de rejsende til. Store stenborge fra det 14. århundrede hæver sig op fra næsten hvert eneste forbjerg og i klart vejr ses de tydeligt i Dolomitterne og de fjerne alper i baggrunden mod nord.

Dolomitterne
Navnet Dolomitterne fremmaner et syn af imponerende bjerge, der er lige så flotte og ærefrygtindgydende som Alperne. syd for området ligger byerne Feltre, Belluno og Vittorio Veneto. Mod nord ligger det berømte skisportssted Cortina d'Ampezzo. mellem disse to yderpunkter møder den rejsende ikke flere byer, kun betagende udsigter, der udfolder sig i det uendelige, og kønne småbyer, som gemmer sig i de utroligt frodige og solskinsrige dale, der vender mod syd.
Dolomitterne dækker en væsentlig del af venetos landområde, men når man besøger byerne på den flade Veneto-slette, glemmer man let at bag dem ligger denne bjergkæde, som rejser sig til højder på mere end 2.000 m. Byer og småbyer i Dolomitterne, der tilbyder folk fra byerne eftertragtet frisk luft, natur og frihed, stræber efter at afbalancere turisternes og naturens behov.
Italiensk er områdets hovedsprog, men der tales også tysk mange steder, hvilket genspejler de stærke historiske bånd til Tyrol i Østrig. Visse dele af området blev styret af habsburgerne og de blev først en del af Italien i 1918, da det Østrig-Ungarske kejserdømme brød sammen i slutningen af 1. Verdenskrig. Nogle af krigens hårdeste og mest voldsomme slag fandt sted i Dolomitterne, hvor begge parter søgte at få kontrol over de strategiske dalpas, der forbandt Italien og Østrig-Ungarn. De iøjnefaldende krigsmindesmærker man finder i mange landsbyer og byer, er et sørgeligt minde fra den tid.
I dag er området kendt for sine vintersportssteder. Allerede i 1902 blev der afholdt internationale konkurrencer i langrend i Cortina d'Ampezzo og i 1956 var byen vært for de Olympiske Vinterlege. I dag anser man Cortina for at være Italiens mest eksklusive vintersportssted, hvor filmstjerner og kongelige boltrer sig.
Omgivelserne i Dolomitterne er helt forskellige fra den industrialiserede Veneto-slette. Enorme områder er fredede og i andre, som man kommer til i stolelifte, kan besøgende nyde udsigten og de appetitvækkende vandreture i bjergene. I Hytter, der ligger spredt langs ruterne i højderne, er der mulighed for at finde overnatning og forfriskninger, og i de små byer er der komfortable hoteller. Sneen dækker tinderne fra oktober til maj og på Marmolada, Dolomitternes højeste top i 3.343 m's højde, kan man stå på ski hele året.

Venedig
Ved første øjekast kan Venedig og Veneto forekomme at være et umage par. Venedig er en romantisk turistby, nærmest uændret i århundreder, og Veneto er en fremsynet, kosmopolitisk del af det nye Europa. Ikke desto mindre er den kommercielle dynamik i byerne på fastlandet en direkte arv efter lagunens store, gamle by, Adriaterhavets Dronning, der i sin storhedstid regerede over det meste af Middelhavet.
Venedig er en af de få byer i verden, som i sandhed kan kaldes enestående. Den har trodset sin skæbne og overlevet på en række lave sandbanker i Adriaterhavets tidevand, hvor den regelmæssigt udsættes for oversvømmelser. Byen, der engang var en mægtig handels- og flådemagt i Middelhavet, har nu fundet en ny rolle. De mange palazzi er blevet til butikker, hoteller, og lejligheder, pakhusene er omdannet til museer og klostrene er nu centre for restaurering af kunstværker. og dog er kun lidt i Venedigs grundlæggende struktur ændret i de sidste 200 år. En venedig-guide fra før krigen er lige så brugbar i dag som da den blev udgivet, hvilket er en sjælden oplevelse på et kontinent, der er mærket af 2. Verdenskrig luftbombardementer og efterkrigstidens voldsomme udvikling. Mere end 12 millioner besøgende falder hvert år ofr denne utrolige bys fortryllelse, hvor gaderne er fyldt med vand og hvor fortiden er mere nærværende end nutiden. Men Venedig har måttet betale prisen for dette. En lejlighed i Venedig er i dag så dyr at den er uopnåelig for venezianere. Mange af byens boliger ejes af velhavende udlændinge der måske kun benytter dem i to-tre uger om året - de uoplyste vinduer om aftenen vidner om de fraværende ejere.
I 1994 var byens indbyggertal 70.000 (sammenlignet med 150.000 i 1950) og der dør ca. 2.000 hvert år. Den venezianske befolknings gennemsnitsalder er næsten 50. Byens skoler og fødeklinikker lukker, da der ikke er brug for dem - forkælede børn, som man ellers møder overalt i Italien, er påfaldende fraværende i Venedigs gader. En af grundene til at alt i byen lukkes ganske tidligt, er at tjenerne, kokkene og butikspersonalet skal nå det sidste tog hjem ad dæmningen til byen Mestre på fastlandet.

Verona og Gardasøen
Verona er en af Norditaliens mest fortryllende byer med sine adelspaladser, stille klostergange og ældgamle gader er byen præcis så romantisk, som man forventer Romeo & Julie's by må være. Lige uden for byen ligger de berømte vinmarker Soave, Bardolino og Valpolicella og i baggrunden ser man Lessini bjergene, de Små Dolomitters, forrevne skråninger. Mod vest ligger den smukke Gardasø, kun 15 minutters kørsel i bil fra Verona, men alligevel i en helt anden verden.
Midt i Adige-flodens bugtninger ligger Verona, som har været en blomstrende kosmopolitisk by, siden romerne koloniserede den i 89 f.kr. Den spænder over to vigtige handelsruter, Serenissima, der forbinder de to store havnebyer Venedig og Genova, og Brennerpasset, som handelsrejsende benytter på vejen over Alperne fra Nordeuropa. Dette er med til at forklare den tyske påvirkning, som ses i Veronas prægtige San Zeno-kirke og den realisme, man finder i malerierne i Castelvecchio-museet, som minder mere om Dürer end om Rafael.
Veronas livsglæde og bravade er i midlertid ægte italiensk. stilige butikker og cafeer ligger midt blandt de imponerende levn af romersk monumenter. Det massive Arena amfiteater fyldes med tilskuerskarer på 20.000 eller mere, som nyder opera under åben himmel og med medbragt mad. Overalt i byen vidner kunstsamlinger og teatre om mængden af kulturelle aktiviteter.
Italiens største sø, Gardasøen, er berømt for sine smukke omgivelser. Søens brede, sydlige ende med søpromenaderne er meget populær blandt tyskere og italienere. Vil man gerne have fred kan man flygte op i højderne til Monte Baldo, der hæver sig over søens østlige bred. Bjergkammen udgør vestgrænsen for bjergområdet nord for Verona. Her ligger det store plateau Monti Lessini med små floddale, der spreder sig sydpå i en vifte mod floden Adige.
Verona er et fremragende udgangspunkt for ture; høje bjerge, borge og vinmarker ligger alt sammen i kort afstand fra byen. Gardasøen, hvis vestbred faktisk ligger i naboregionen Lombardiet, er et populært mål for udflugter fra Verona. I de mange feriebyer er der glimrende hoteller, fiskerestauranter på kajer og i parkerned til søen, der er perfekt til vandsport som windsurfing og jollesejlads. Mindre anstrengende er motorbådsudflugterne, hvor man ude i søen kan nyde den betagende smukke udsigt.